onsdag den 23. april 2014

Foto dokumentar - En tirsdag i København


Udvalgte billeder taget ved en 4 timers gåtur rundt i københavn, incl en havnerundfart.













torsdag den 10. april 2014

Livshistorie lydcollage

En særlig begivenhed i mit liv

I 2010 blev jeg alvorlig syg og dette musik giver et lille indblik i hvad der sker i en selv, i ens familie og i resten af netværket…. luk øjnene og lyt….


Livshistorie lydcollage

Voksenlivet

Det er ikke fordi det lige præcist er dette stykke musik, der siger så meget og så alligevel. Fra et ungdomsliv med småkaos og et forsøg på at finde mig selv, kom roen og nedsænkede sig. Jeg blev mor og mit liv forandrede sig, for jeg forandrede mig….eller jeg fandt mig selv og den jeg ønskede at være.




Dette har altid været en af mine ynglingssange og da jeg blev gift med min mand, valgte vi at danse til denne istedet for brudevalsen. En af de bedste dage i mit liv.



Denne sang har jeg taget med, fordi jeg er mor til de 4 dejligste og skønneste børn i verden <3


Livshistorie lydcollage

Ungdom

Denne sang minder mig om de gange jeg synes det hele var noget lort og hvor jeg skruede op for musikken og lagde mig på min seng og tænkte mig væk.



Denne sang er forbundet med en masse minder. Dans, dans og endnu mere dans….mest til private fester, men også større fester. En fed tid.



Cranberries står for mig, som en tid med kærlighed, kaos, fester, smerte, tårer, smil og et forsøg på at finde mig selv…..cranberries står for mig, som nogle af de stærkeste minder fra mine ungdomsår. 


Livshistorie lydcollage

Barndom

I min familie var grand prix aften, altid en mega hyggelig aften, hvor vi alle sad sammen og hyggede, mens vi så melodi grand prix.

https://www.youtube.com/watch?v=S6i95982nUI






Min mormor og morfar havde et skønt sommerhus i Faxe ladeplads. Her tilbragte jeg mange ferie og weekender. Sommerhuset lå i første række ned til en privat strand og os børn elskede at bade og lege i bølgerne. Min mormor og morfar stod altid tidligt op og gik ned og tog en dukkert før vi spiste morgenmad og igen senere.

https://www.youtube.com/watch?v=t0YJSPE8_CQ



Fra jeg var 9 år til jeg var 13 år, boede jeg sammen med mine forældre og søstre, i en stor ejendom 5 km ude i Nordskoven i Jægerspris. Jeg elskede at lege i skoven omkring huset, at løbe på engene og bakkerne. Jeg nød stilheden, hvor man kun kunne høre fuglene kvidre og en fjern motorsav. Bare at være sig selv og sætte sig i roen og bare tænke og nyde nuet.





Jeg var helt vild med New Kids On The Block, jeg havde plakater over alt på mit værelse, købte alle blade hvor der var noget om NKOTB i. Jeg deltog i en konkurrence om at vinde en billet til deres koncert i Forum og jeg vandt. Mine forældre hadede, at jeg skulle alene til koncert, men det var en fed oplevelse.




torsdag den 12. september 2013

Præsentation

Første indlæg må næsten per automatik udløse en præsentation:

Jeg hedder Annika og denne blog skal vise min faglige udvikling og være rum for mine reflektioner, under min uddannelse til pædagog, hvor jeg har valgt linjefaget MKD (medie, kreativitet og digital kultur).

Hvorfor har jeg valgt lige MKD? Det har jeg af mange årsager:

På det personlige plan: Jeg synes medier er en fantastisk vej til viden og udvikling. Jeg blogger selv, har hjemmeside, elsker at tage billeder med vores spejlreflekskamera og generelt bruger jeg en stor del af min fritid på at undersøge og bevæge mig rundt i medier.

På det faglige plan: Jeg ønsker at få mere viden omkring hvordan man kan integrere medie på en fornuftig måde og med fokus på læring. Indtil jeg startede på uddannelse, var jeg slet ikke i tvivl om hvorvidt medier hører tiden til, men synes det var svært at få dem inddraget på en fornuftig pædagogisk måde, uden ex ipad'en blev passiv underholdning. Jeg vil se frem til at få en grundlæggende viden, som kan hjælpe mig videre og klæde mig på til at varetage den opgave der venter mig i mit fremtidige arbejde.